Hvorfor bruge linkbuilding i sin online markedsføring?

Konkurrencen på det digitale marked er atter stigende. Det kan derfor være svært at gennemskue, hvilke favorable tiltag der faktisk virker, når man søger at fremme sin hjemmeside på Google.

De erfaringer som vi har gjort os her på Heymate er, at der på tværs af brancher er en uløselig sammenhæng mellem optimal linkbulding og placering på Google-søgninger. Det vil sige, at de hjemmesider, som ligger i toppen på et søgeord, nødvendigvis vil have opbygget et hav af stærke backlinks til deres hjemmeside. Hvad dette konkret indebærer, vil vi uddybe med hjælp fra nogle konkrete eksempler, der vil sætte spot på det, der reelt kan gøre en forskel.

Vi skal ind i maskinrummet

Først og fremmest er det væsentligt at forstå, hvordan Googles algoritmer egentlig opererer. Sagt med andre ord skal vi forstå, hvad der sker inde i maskinrummet, når Googles database går i gang.

En relevant justering som Google foretog af deres algoritme var i 2012, da opdateringerne som går under navnene Panda og Penguin trådte i kraft. Panda holder øje med selve hjemmesiden, dvs.  blandt andet kvaliteten og relevans af indholdet på selve hjemmesiden, mens Penguin står for den del, der omhandler hjemmesidens backlinks. Dette indebærer derfor, at Google ikke blot kigger på kvaliteten af din hjemmeside men også kvaliteten af de backlinks, som din hjemmeside har.

Selvom det kan lyde nemt, er det langtfra realiteten. Google optimerer og opdaterer løbende deres algoritmer, og jagten på at forstå Google kan hurtigt give en fornemmelse af katten-efter-musen-jagt. Det er derfor alpha og omega, at du foretager nogle strategisk valg for at opbygge en stærk linkbuildingprofil til din hjemmeside.

Få hjælp til linkbuilding her

Hvad er backlinks?

Du kan have nok så god en hjemmeside med relevant og grundigt indhold – men uden backlinks vil du formentlig aldrig nå i toppen på de relevante Google-søgninger.

Når du linkbuilder, forsøger du at fortælle Google, at din hjemmeside har meget værdi, fordi andre hjemmesider linker tilbage til din. Dette er eksempelvis, når DBA linker til www.tjekbil.dk, fordi det er relevant for deres kunder at kunne tjekke op på bilens nummerplade, inden de køber bilen. Her vil Tjekbil sende et signal til Google om, at siden har relevant og nyttigt indhold, idet andre hjemmesider med høj autoritet og høj brugertrafik linker til Tjekbil.

Linkbuilding handler derfor om at opretholde en hårdfin balance mellem mange backlinks og gode backlinks. Det afgørende for din hjemmeside er en backlink-historik, der følger et ’naturligt’ flow. Hvis ikke kan det betyde, at Googles Penguin-algoritme vurderer dine backlinks som værende ’suspekte og unaturlige’, som i sidste ende kan give dig en dårligere placering på Google.

Sådan får du backlinks

Der findes forskellige linkbuildingmetoder, der kan hjælpe din hjemmeside med at komme i top.

En af måderne hvorpå du kan opbygge backlinks er ved advertorials. Advertorials er artikler, hvor indholdet er både brugbart og reelt, men formålet med artiklen er at reklamere for et bestemt produkt.

Hyppigt forekommer det ved, at du køber dig ind på diverse medier fx Politiken.dk eller en anden medieplatform, som er relevant for din branche. Hertil indsender du en indholdsrig artikel, der indeholder et link til din hjemmeside. Artiklerne kan enten være skrevet af dig selv eller et mediebureau, der med stor erfaring kan skræddersy en advertorial, der er kvalitetsfyldt og relevant.

Få hjælp til advertorials hos Textmate her

En anden linkbuildingmetode er backlinks fra PBN-sider. PBN står for Private Blog Netværks, og betegner dybest set en metode, hvor man forsøger at anskaffe sig backlinks fra udgåede domæner. Dette er en nem og billig løsning, hvis man ved, hvad man laver.

Men virker det så?

Når nu vi har lagt grundlaget for, hvad linkbuilding går ud på, er det på tide at se, om det rent faktisk gør en forskel og i så fald, hvordan det gør en forskel.

Startpunktet for enhver analyse af digital optimering er oftest en søgeordsanalyse. Du skal finde ud af hvilke søgeord, der er relevante for din branche. Hvilke søgeord vægter dine konkurrenter i branchen? Og ligger de højere end dig på Google på de respektive søgeord? Hvis ja, så kunne linkbuilding og SEO-optimering formentlig være noget for dig og din hjemmeside.

Men gør det så overhovedet en forskel? Dette har vi sat os for at undersøge ved hjælp af en case, der skal vise, om der reelt kan findes en sammenhæng mellem linkbuilding og hjemmesidens placering på Google.

Vi startede ud med at tage fat i nogle af de store søgeord med skarp konkurrence. Det vil sige søgeord, som har mange konkurrerende hjemmesider, der stræber efter at ligge nummer 1 på dette ord.

Et søgeord med meget konkurrence er eksempelvis ’rejser’. Mange danskere tyr til en søgning på Google, når de planlægger deres næste rejse, og internettet er altså blevet en integreret del af danskernes ferieplanlægning.

Et hurtigt blik på søgeordet ’rejser’ viser, at der med omtrent 24.000 søgninger om måneden, skal meget arbejde til for at ligge nummer 1 på dette ord. Det betyder altså, at der skal en del (optimal) linkbuilding til for overhovedet at kunne placere sig på den første side på Google på søgeordet ’rejser’.

Figur 1.1

Kilde: Ahrefs. Dato: 25.2.2019

Næste del er så at finde ud af, hvad virksomhederne gør for at kunne ligge i top på dette søgeord? Nærmere bestemt om de hjemmesider der ligger i top på dette ord samtidig har mange backlinks.

Først og fremmest startede vi derfor med at tage et kig på de første hjemmesider, der kommer frem, når man søger på ordet rejser. Da vi ved, at det ikke kun er antallet af backlinks, der har betydning for placeringen på Google, vil vi derfor gøre det muligt at se, ikke blot hvor mange backlinks hjemmesiderne har, men hvor gode backlinks de har.

Men hvad er de gode backlinks? Det er selvfølgelig relativt. Én måde at vurdere det på er, at se på hvor god en domain rating dine backlinks har. Domain rating er en form for autoritetsværdi, der udstråler, at din hjemmeside er troværdig og relevant for brugere.

Nedenfor kan du derfor se en figur, der i kronologisk rækkefølge følger Googles placering af hjemmesiderne på søgeordet ’rejser’. Det vil sige, at Spies ligger nummer 1 og Momondo ligger nummer 6.

Det figuren fortæller os er, at den bedst placeret hjemmeside Spies.dk har backlinks, som kan have en domain rating helt fra 1 og til 98. Hvad boksen inde i midten derimod viser er, hvilken domain rating størstedelen af Spies’ backlinks har. Sammenlignet med de resterende hjemmesider tyder det altså på, at Spies har opbygget en stærk profil af gode backlinks, idet boksen rækker sig langt op af skalaen relativt til de andre hjemmesider. Samtidig har Spies med sine 1568 backlinks tydeligvis langt flere end de andre hjemmesider.

På figuren tegner der sig altså et nogenlunde klart billede af, at de hjemmesider der ligger på topplaceringerne, har de bedste backlinks. Bravotours skiller sig dog ud fra tendensen, idet de med en 5. plads på Google på søgeordet rejser samtidig har en overvægt af backlinks med høj domain rating relativt til de andre hjemmesider. Dette tydeliggør ligeledes vigtigheden af at foretage en mere kvalitetsfyldt undersøgelse af hjemmesidens indhold og linkprofil. At Bravotours ligger på en 5. plads på dette ord kan eksempelvis skyldes hjemmesidens (manglende) indhold, et unaturligt flow af backlinks eller en helt tredje faktor, der gør, at de placerer sig længere nede af listen end Spies, Apollorejser, Tui og Suntours.

Figur 1.2

Kilde: Ahrefs. Dato: 20.2.2019.

Hvad har vi lært af undersøgelsen?

Alt i alt kan vi af figuren sige, at det generelt er en rigtig god idé at linkbuilde, hvis du gerne vil placere dig højt på Google. Samtidig kan vi også se, at det altså ikke nytter noget at opbygge mange backlinks uden værdi, det vil sige backlinks med meget lav domain rating. Hvis du gerne vil kæmpe med de helt store kanoner indenfor din branche, må du altså nødvendigvis have nogle af de helt gode backlinks – og gerne mange af dem.

På den anden side må vi dog også erkende, at tendensen på figur 1.2 ikke står helt klart og tydeligt. Det er altså ikke kun backlinks, der har betydning, når Google placerer hjemmesiderne. Derfor må vi ligesom så mange andre specialister indenfor området også konkludere, at selvom linkbuilding betyder en hel del, er det altså ikke kun linkbuilding, der skal til for at få en god placering på Google.